+46 (31) 381 46 00

Køkkengreb og greb til køkkenlåger og skuffer

Hos os finder du over 500 forskellige køkkengreb og køkkenbeslag til den rigtige pris. Uanset køkkenproducent passer vores køkkengreb både til køkkenlågerne, køkkenskabene og køkkenskufferne i dit køkken. Har du allerede køkkenbeslag og forborede huller i dine køkkenlåger, måler du blot afstanden mellem skruehullerne, hvilket giver dig det såkaldte c/c-mål, og du kan derefter sortere ud fra det givne mål nedenfor.

Hos os får du ikke blot de køkkenbeslag og køkkengreb, du ønsker dig. Du får også en god serviceoplevelse, gode priser og hurtige leveringer med i købet. Velkommen!

c/c-måle (hulafstand)

Udførelse/Farve

Vis filter

c/c-mått på kökshandtagHvordan vælger jeg det rette greb?

Nye køkkengreb køber man oftest i forbindelse med, at man bygger et nyt hus, renoverer det nuværende køkken, eller hvis man vælger at udskifte greb og knopper på de eksisterende skabe, skuffer og låger. Der kan være mange gode grunde til, at du besøger vores webshop. Her har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål i forbindelse med et køb.

  • Hvilket c/c-mål skal jeg have?

    • Hvis du skal montere dine greb på eksisterende skabe eller skuffer, hvor der allerede findes forborede huller, skal du måle afstanden mellem hullerne (tag udgangspunkt i hullernes centrum). På den måde finder du frem til, hvilket c/c-mål du skal have (se illustrationen ovenfor). Hvis du derimod skal montere køkkengrebet på et nyt køkkenskab, køkkenskuffe eller køkkenlåge, kan du vælge et hvilket som helst c/c-mål. Alle vores mål er standardmål og anvendes af mere eller mindre alle køkkenproducenter.
       
  • Hvordan monterer jeg de nye køkkengreb?

    • Det er ret ligetil at montere dine nye greb, specielt hvis du allerede har forborede huller til skruerne, og hvis køkkengrebets c/c-mål stemmer overens med de forborede huller. Der medfølger skruer til næsten alle de køkkengreb, vi sælger, hvorfor du blot skal pakke ud, tage din skruetrækker frem og skrue. Skruen, som vi sender med, er af en "stjernemodel", så du får brug for en stjerneskruetrækker – og supplér også gerne med en kop kaffe og lidt godt humør, for så ordner alting sig lynhurtigt.
       
  • Jeg har ingen forborede huller i mine køkkenskuffer/køkkenlåger, hvad gør jeg?

    • Hvis du har købt et nyt køkken, kan du altid købe grebene hos os. Vores køkkengreb passer til stort set alle køkkener på markedet. Det nemmeste er at bore et passende hul i en køkkenlåge eller en køkkenskuffe ud fra en speciel boreskabelon, som er fremstillet til netop dette formål. Nedenfor ser du også en video, hvor man på en enkel måde viser, hvad man kan gøre, hvis man ikke har mulighed for at gøre brug af en boreskabelon.
       
  • Kan jeres køkkenbeslag monteres i flere rum end bare køkkenet?

    • Helt sikkert! De kan monteres hvor som helst, dog er det mest almindeligt, at netop beslag til låger og skuffer findes i køkkenet. Badeværelse, garderobeskabe og forskellige kommoder er andre populære løsninger. Det vigtige er som sagt, hvilke mål der er mellem centrum på skruehullerne.
       
  • Hvilke materialer er jeres køkkenbeslag fremstillet af?

    • Vi forhandler køkkenbeslag, der er fremstillet af en masse forskelligartede materialer. Dels har vi klassiske materialer som træ, aluminium og rustfrit stål, som alle kender til og har været i kontakt med. Vi har dog også et stort antal køkkenbeslag, som er fremstillet af legeringen zamak. Disse er lakerede for at få en finish, som ligner andre materialer. Zamak er et af de allermest almindelige materialer, som anvendes til køkkenbeslag. Det er et slidstærkt materiale, som er taknemmeligt at anvende til lakering. Kigger du på vores forskellige kategorier, såsom de sorte køkkengreb, messing eller vores antikke kategori, er næsten samtlige af disse greb lakeret for at få et unikt udseende.
       
  • Hvordan holder jeg grebene på køkkenlåger og skuffer rene?

    • Arbejder man i køkkenet med at lave mad og lignende, er det stort set umuligt at undgå, at også greb og knopper bliver snavsede af fedt, os og lignende. Desuden åbner og lukker vi både køkkenlåger, køkkenskuffer og køkkenskabe døgnet rundt. Ønsker du at rengøre køkkengrebene, skal du blot tørre dem af med en fugtig klud. Undgå stærke rengøringsmidler i videst muligt omfang, eftersom dette slider unødvendigt på overfladen, og rengøringen kræver sjældent noget andet end en let fugtet klud.
       
  • Hvilke køkkengreb passer sammen med hvilke køkkenknopper?

    • Hvad der passer sammen, er en ren smagssag, og hvilket øje man har for design. Vi har valgt at lægge et antal produkter ind på vores produktsider, som ifølge os passer sammen med det produkt, du kigger på. Denne information findes længst nede på hver produktside. Under produktbillederne og produktteksten kan du scrolle lidt ned på den aktuelle side, og så kommer du ganske snart til at se, at der findes masser af køkkengreb og knopper, som passer rigtig godt sammen.

Gør det lettere med en boreskabelon, hvis du ikke har forborede huller

Skal du montere greb i en låge eller skuffe, hvor der ikke tidligere har været skruehuller, kan det føles lidt besværligt. Den svære part er nemlig at få borehullet og skruehullet på præcis det samme sted på lågen eller skuffen. Du kan her med fordel gøre brug af boreskabeloner, som du enten kan købe eller konstruere på egen hånd. Alternativt kan du måle ud og markere med en blyant, der hvor borehullet skal placeres.

Når du skal montere greb og knopper, borer du altid det nye hul indefra og ud for at minimere risikoen for, at ydersiden på lågen eller skuffen splintrer, når man borer hullet.

Greb til køkkener fra IKEA, Marbodal, Ballingslöv, Vedum, Kvik, Kvänum og andre køkkenproducenter

Samtlige greb, som du kan købe hos os, passer til dit køkken, uanset hvilken køkkenproducent du har valgt. Det vigtigste er, at du vælger det rigtige c/c-mål, hvis du allerede har skruehuller i dine nuværende køkkenlåger og køkkenskuffer, og den rette tykkelse på låger og skabe, så du får skruer i den rette længde. Køkkengrebene passer lige så godt i et IKEA-køkken som i et fra Marbodal eller Ballingslöv.

IKEA

Med køkkener fra IKEA ved du, at du får kvalitet til en favorabel pris. Uanset om du har IKEA’s tidligere køkkenserie Faktum eller den nye Metod, finder du de greb til køkkenlåger, køkkenskuffer og køkkenskabe, du søger, her hos os. Når det gælder køkkengreb og lågegreb, findes der standarder, som alle producenterne følger. Det gælder også for IKEA, og det giver dig som kunde mulighed for selv at vælge de ønskede greb til køkkenet.

Hvis du har købt et helt nyt køkken hos IKEA, kan du nemt købe køkkenskabsgrebene hos os og få dem leveret på din bopæl. Du får både et større udbud og bedre priser, end du får ved de andre forhandlere. Desuden får du en rigtig god service, som naturligvis allerede er inkluderet i prisen.

Marbodal

Har du et køkken fra Marbodal, findes der fantastiske muligheder for at finde nye greb og beslag til køkkenlåger, køkkenskabe og køkkenskuffer fra netop denne producent. Marbodal er en af de producenter, som fremstiller rigtig gode køkkener, og det indebærer blandt andet, at de anvender samme standardmål som alle andre, når det gælder skruehuller.

Marbodal er en af Sveriges største køkkenproducenter, og virksomheden ejes af den store koncern Noobia, som også har flere af de andre kendte varemærker, som fremstiller køkkener til os. Visionen er at blive en førende og lønsom køkkenspecialist, som opfylder vores drømme. En del af drømmen består naturligvis af at vælge de rigtige køkkengreb og/eller køkkenbeslag. Disse køkkenbeslag er en vigtig del af helheden og den stil, man vil have i sit Marbodalkøkken. En af fordelene er, at man ved at skifte greb og knopper på en enkel måde kan se sit køkken med helt nye øjne, eftersom disse dele er en så vigtig detalje, hvad angår helhedsindtrykket.

snygga kök med handtagBallingslöv

Ballingslöv er en af Sveriges største køkkenproducenter og har eksisteret i 85 år. Det er også den køkkenproducent, som gennem mange år har vundet priser inden for både design og tekniske løsninger hos både Elle Interiör og Testfakta. Skal du skifte greb til dine køkkenlåger, køkkenskabe eller køkkenskuffer i et køkken fra Ballingslöv, følger de oftest de forskellige standardmål, hvorfor vi kan tilbyde nye og prisvenlige køkkengreb til dit Ballingslöv-køkken.

Via en nyskabende tankegang udviklede Ballingslöv et produkt, som mere eller mindre blev svensk standard inden for køkkenuniverset. Modulløsningen bevirker, at man kan bygge og strukturere sit køkken, præcis som man ønsker det. Der findes et stort udvalg af materialer, og de forskellige moduler gør det nemt at bygge køkkenet, som man ønsker det. Når det gælder køkkengreb, har vi over 350 forskellige modeller at vælge imellem. Dermed er der en rimelig chance for, at vi kan hjælpe dig med at finde præcis det produkt, du vil have i dit køkken.

Køkkengreb er en vigtig del af et køkken fra Ballingslöv, Som regel er det de små detaljer, såsom grebene på dine skabslåger, køkkenskuffer og køkkenskabe, der skaber helheden. Selvom du køber køkkenet hos Ballingslöv, kan du sagtens vælge at købe tilbehøret hos os, så dit nye køkken får det ønskede udtryk.

Vedum

Vedum er en virksomhed fra 1919, som i dag sælger køkkener, badeværelser og bryggersløsninger, og de producerer omtrent 11.000 køkkener hvert år, hvorfor mange af vores kunder rent faktisk har valgt et køkken fra netop Vedum.

Vi sælger ikke køkkener, men hos os kan du vælge de detaljer, som gør, at køkkenet får det ønskede udtryk. Køkkengreb, skuffegreb og tilbehør til dit Vedumkøkken gør det nemt at ændre, forny og forbedre dit køkken, når du får lyst, og dette er betydeligt billigere end at skulle udskifte hele køkkenet. Vi har mere end 350 køkkengreb på lager til dit køkken fra Vedum.

Vedum benævner deres køkkener med forskellige kvindenavne, hvilket er lidt underfundigt. Vedum benytter sig i dag af de mest almindelige standarder, når det handler om c/c-mål, Her hos KunGreb har vi mange forskellige modeller at vælge imellem.

Udover køkkengreb, skuffegreb og tilbehør til dit Vedumkøkken får du også en aldeles fin service, når du handler hos os.

Kvik

Kvik er en dansk køkkenproducent, som har mere end 130 butikker rundt om i Europa og Asien. Sammenlignet med mange andre køkkenproducenter er virksomheden relativt ung, idet den blev etableret i 1983. Den er dog vokset ganske betragteligt siden da.

Hos os kan du købe køkkengreb, som passer til dit Kvik-køkken, vi har et stort udbud, og produkterne er altid på lager.

Kvänum

Gustav Johansson åbnede i 1923 sin virksomhed i byen Kvänum, som også stadig bærer navnet efter byen den dag i dag. Kendetegnet blev at skabe produkter af ægte varer samt mikse funktion og farve i en herlig blanding.

Kvänum er også hofleverandører til den svenske kongefamilie.

Når du skal købe dine nye køkkengreb til Kvänum-køkkenet, kan du købe dem her hos os. De fleste køkkener fra Kvänum anvender standardmål for skruehullerne, så vi giver dig masser af valgmuligheder.

HTH

HTH er en køkkenproducent, som har dansk oprindelse, og den danske håndværkstradition har også sat sit præg på HTH-køkkenerne. HTH blev etableret af to danske brødre tilbage i 1966. De havde begge erfaring med køkkener, men kunne ikke finde en producent, de var tilfredse med. "Man må kunne gøre det her bedre," konstaterede brødrene, hvorefter HTH-køkkenet blev en realitet.

Præcis som Marbodal er HTH et varemærke, som ejes af Noobia, og når det kommer til skabs-, skuffe- og lågegreb, passer samtlige af vores modeller til HTH-køkkenet.

Härjedalskök

Härjedalskök er en svensk køkkenproducent, som fremstiller sine køkkener på egen fabrik i Funäsdalen. Virksomheden blev opstartet i begyndelsen af 1990’erne, og i 1995 var man fem ansatte, hvilket i dag er steget til omtrent 100 ansatte. Härjedalskök har indtil nu leveret mere end 70.000 køkkener.

I dag ejes Härjedalskök af Nordic Kitchen Group og er det største firma inden for koncernen. Andre varemærker i samme koncern tæller bl.a. Hagakøkkenet og Canadakøkkenet.

Noblessa

Hos Noblessa køber du et køkken, som kan tilpasses nøjagtigt efter dine ønsker, og det fremstilles med øje for tysk ingeniørkunst på egne tyske fabrikker. Noblessa blev etableret i 1945 og leverer i dag svimlende 630.000 køkkener på årsbasis. Tysk præcision med en til stor del automatiseret produktionsproces bevirker, at du kan få et specialdesignet køkken til en rigtig fornuftig pris.

Smedstorp

Med et køkken fra Smedstorp får du håndværkstraditioner fra en virksomhed, som har produceret køkkener på Österlen siden 1945. Du får ikke blot kvalitet og rigtig gode råvarer, men også en nysgerrighed og en interesse for udvikling og digitalisering af køkkenet.

Smedstorp har udstillinger i Malmø, Helsingborg og Hässleholm, hvorfor hovedparten af køkkenerne typisk havner i de sydlige dele af Sverige. Skabsgrebene kan du købe her hos os, og vores udvalg er både større og bredere, ligesom vi giver dig en bedre pris. Har du brug for at supplere dit køkken fra Smedstorp med flere skabsgreb, kan du vælge vores standardgreb.

färgglada kök

 

Hvilke farver i køkkenet passer til hvilke køkkenbeslag?

Dette vil altid være en smagssag, men er du usikker på, hvilken farve du ønsker på køkkenbeslaget, kan vi give dig nogle gode tips.

  • Hvis du har hvide køkkenlåger/køkkenskuffer
    • Til et hvidt køkken passer alle køkkenbeslag, uanset metal og farve. Det passer lige så godt med trægreb som med vores røde stålgreb eller en hvilken som helst anden metalfarve. Vil du have noget, som skiller sig mere ud, er sorte køkkenbeslag til hvide køkkenskuffer og køkkenlåger et godt valg.
       
  • Hvis du har køkkenlåger/køkkenskuffer af eg
    • Har du et køkken fremstillet af eg, fungerer alle metalfarvede køkkenbeslag rigtig godt. Det passer specielt godt med farverne Antikt tin og Oxid, hvis du har et lidt mørkere egekøkken. Selv sorte køkkenbeslag passer yderst godt til netop eg.
       
  • Hvis du har sorte køkkenlåger/køkkenskuffer
    • Med et moderne sort køkken kan du også her vælge de fleste af de køkkenbeslag, vi forhandler. Du skal helst undgå trægrebene, Antikt tin og Oxid, men looket, du får med aluminium og rustfrit stål, passer perfekt til de sorte køkkener. Selv hvide greb kan stikke ud og passe rigtig godt ind i sammenhængen.
       
  • Hvis du har grå køkkenlåger/køkkenskuffer
    • Det sorte køkken er i løbet af de seneste år blevet et meget moderne valg, men grå køkkener er også kommet stærkt med. Ikke mindst takket være IKEA’s nye køkkenserie Metod, hvor den grå kulør er blevet eftertragtet. Til de grå køkkener passer det godt med forskellige metalgreb, præcis som sorte og hvide køkkenbeslag, hvis man vil have noget, som stikker lidt mere ud.

I dag er farveudvalget til køkkenet enormt, og det er svært at give præcise anbefalinger til alle de forskellige farver på dagens marked. Hovedreglen er, at køkkenbeslag og køkkengreb i metalfarver passer ind overalt. Vil man have noget, som stikker ud, kan man kigge på hvide, sorte eller røde greb til sine køkkenlåger og køkkenskuffer, alt afhængigt af køkkenets farve.

Sådan finder du din køkkenstil

Vi har forsøgt at skabe et så letoverskueligt og enkelt billede som muligt, så du kan finde greb i den stil, du ønsker dig. Vi har sorteret ud fra følgende stilarter:

  • Antikt

    • Her finder du en bred mængde greb, som klassificeres som antikke, retro og/eller greb i funkisstil. Denne kategori indeholder alt fra smedegreb til funkisgreb med plastbund og det i dag så populære snabelgreb Ticka, som er kommet stærkt tilbage.

 

  • Aluminium

    • Her finder du greb, som er fremstillet i aluminium eller er lakeret for at få et udseende, der ligner aluminium. Disse greb føles og ser meget eksklusive ud, hvilket de også er. Den moderne stil passer til dagens moderne køkken og badeværelse.
       
  • Kobber

    • De seneste år er kobber blevet lidt af en trend i indretningen, og greb og beslag i kobber er bestemt ingen undtagelse. I denne kategori finder du både greb og knopper, som er lakeret med en kobberfarve, så du kan følge trenden i dit eget køkken.
       
  • Læder

    • Her har du også en trend, som bare vokser og vokser. Læderbeslag og -greb på kommoder og garderobeskabe i køkken og badeværelse er vokset med nærmest eksplosiv kraft i de senere år. Er du DIY- og IKEA-hack-typen er lædergreb bestemt noget, du kan kigge nærmere på.
       
  • Messing

    • Messing er et metal, som er blevet ganske trendy i de seneste år, og her gælder det hele huset, ikke bare i køkkenet. Messinggreb i køkkenet er i dag en meget smuk og populær udsmykning, som virkelig sætter prikken over i’et.
       
  • Rustfrit stål

    • I denne kategori finder du greb, som enten er fremstillet helt i rustfrit stål eller er blevet lakeret for at imitere dette specifikke materiale. Samtlige greb har en lidt børstet overflade, som er populær i dag, specielt i de rigtig moderne køkkener.
       
  • Skålformede

    • Her finder du alle vores skålformede skabsgreb. Det er de supersmarte greb, hvor du sætter en eller flere fingre ind i. Mange af disse skålgreb finder du også under kategorien Antikt, eftersom mange af modellerne er lakerede i farver, som tager dig nogle årtier tilbage i tiden. Lidt som en tidsmaskine.
       
  • Sorte

    • Sorte og matsorte greb er et populært valg i både køkken, badeværelse og andre rum. De passer perfekt til dig, som har et stilrent køkken og derfor vil have nogen detaljer, som skiller sig lidt ud. De fungerer imidlertid også godt på mange af de steder, hvor man gerne vil skabe en lidt rustik fornemmelse, såsom et egetræskøkken eller lignende.
       
  • Træ

    • Trægreb anvendes ofte til garderobeskabe og i køkkener med en klassisk stil. Samtlige af vores trægreb er lakeret med en overfladelak for at tåle tidens tand på bedste vis.
       
  • Øvrige

    • Her finder du alle de greb, som ikke passer ind i nogen af de andre kategorier. Det kan være røde greb, hvide greb eller lister/greb, som er lidt unikke i deres design.

Køkkener kan se ud på mange forskellige måder. Et køkken er en plads, hvor du skal kunne trives, og det gælder derfor om at finde frem til ens personlige stil. Selvfølgelig er vi alle forskellige, og meget få følger helt slavisk en bestemt stil, og det er ret almindeligt, at man blander på kryds og tværs. Det hjælper dog at vælge en bestemt stilart som sit fundament. Det virker nærmest umuligt at skulle opsummere alle de forskellige stilarter, da det virker til, at der nærmest opstår en ny hver anden uge. Mange gange spiller de nye trends dog på allerede kendte stilarter, såsom landligt og moderne.

Landlig stil er et ganske bredt begreb, men med visse kendetegnende grundtræk. Den siges at være en ”gammeldags” stil, men netop derfor er den også tidløs. Med et landligt køkken er risikoen minimal for, at stilen lige pludselig kommer til at være umoderne. Landlig stil kan sammenfattes med ordet ”organisk”. Det indebærer blandt meget andet, at det materiale, som primært anvendes i landkøkkenerne, er træ. Gerne mønstret til eksempelvis køkkenlågerne. Landlige køkkener kan strække sig fra rustikke ”husmandslignende” elementer til imponerende herregårdskøkkener, og spændvidden er således stor.

Moderne stil

Moderne stil er på sin vis modsætningen til den landlige, og nøgleordet er her ”minimalisme”. Man går her som regel efter det ensfarvede og glatte look frem for det multifarvede og mønstrede.

Nogen ville kalde stilen kedelig, mens andre betragter den som elegant og ren. Moderne stil og en såkaldt skandinavisk stil ligner hinanden, og det kan være svært at afgøre, hvad forskellen egentlig er, hvis der overhovedet er en forskel. Den skandinaviske indretningsstil præges jo netop også af minimalisme, renhed, enkelhed og funktionalitet.

At skabe et moderne køkken kan være lidt af en udfordring, eftersom selv de meget små detaljer kan ødelægge helhedsindtrykket. Forskellige slags greb på køkkenlågerne - og vupti, så ser hele køkkenet ganske forkert ud. Nogle af kendetegnene for moderne køkkener er åbenhed, symmetri og et ensfarvet look. Køkkenet skal se rent ud, og formidle en fornemmelse af, at det er et sundt og hygiejnisk sted at lave mad (hvilket også gerne skulle være mere end en følelse). Funktion og renlighed skal derfor altid gå før form. Dette plejer sjældent at være noget større problem, hvis du blot er lidt kreativ.

Landlig stil

Landlig og moderne/skandinavisk stil er ikke de eneste to stilarter, men blot de mest almindelige. Hvilken som passer bedst til dig, er umuligt at sige, men da de to adskiller sig på ganske grundlæggende måder, kan man gøre sig lidt formodninger.

Man antager ofte, at et storbymenneske i al almindelighed foretrækker den moderne stil, mens du, der bor på landet, nok hælder mere til netop en landlig stil. Enkelheden og effektiviteten i den moderne stil vil nok også tiltale dig, som er lidt yngre, er midt henne i karrieren og vil have, at tingene er hurtige og effektive. Et landligt køkken bør på den anden side passe til dig, som er lidt ældre, og vil tage det mere roligt.

Boligtypen spiller naturligvis også en rolle. Køkkenet og indretningen skal jo helst passe ind, og ikke stikke ud, fordi det føles ”forkert”, selvom om det i sig selv er pænt indrettet. En hypermoderne stil i en gammel herregård i et landligt miljø er eksempelvis noget, som måske kan fungere i enkelte tilfælde, men det er tvivlsomt.

Der findes imidlertid ingen regler, og i sidste ende er det dig, som afgør, hvad der passer til netop dig. Hvis du ikke rigtig ved, hvad du vil have, kan det dog hjælpe at overveje, hvilken type person du er. Køber du meget på second hand, passer en variant af det landlige køkken måske bedst til dig, da det ikke skader, at ting og sager ser velanvendte ud i et sådant, tværtimod.

Metaller og materialer på køkkenbeslag og køkkengreb

exempel på handtag i olika material

Køkkengreb og køkkenbeslag produceres af en masse forskelligartede materialer, hvor zamak, rustfrit stål, aluminium, messing og træ er de mest almindeligt forekommende. Alle materialer har sine egne fordele, som vi forklarer lidt nærmere nedenfor. I de seneste par år er også både greb og knopper i læder blevet lidt af en trend. En af vores bestsellers er lædergrebet Ari.

Fordele ved de forskellige materialer:

  • Zamak - En meget holdbar legering, som lakeres eller behandles på anden vis for at få det ønskede look.
     
  • Rustfrit stål - Også dette er en legering, som er relativt tung og meget slidstærk. Den behøver ikke at blive behandlet eller lakeret, men giver et stilrent udseende grundet metallet.
     
  • Aluminium - Et letvægtsmetal og et grundstof, som i forhold til sin vægt er meget slidstærkt. Dette metal behøver heller ingen lakering eller behandling for at give det rette udseende.
     
  • Træ - Et trægreb har i næsten alle tilfælde et lag klarlak for at øge slidstyrken. Fordelen med træ er, at det, ligesom et greb af læder, ældes med værdighed, hvilket bevirker, at et trægreb forandres i løbet af årene.
     
  • Læder - Et køkkengreb, som er bundet eller helt fremstilles i læder, er et meget levende indslag i dit køkken. Læder er et materiale, som forandres over tid, og med et sådant monteret på din køkkenlåge eller din køkkenskuffe har du noget, som kun bliver smukkere med årene.

Materialet er ikke altid, hvad det ser ud til

Mange knopper og greb ser ud, som om de er fremstillet af krom, kopper, tin eller andre materialer. Men det er de ofte ikke. I stedet er de fremstillet i zamak, hvorefter de er blevet behandlet på overfladen på forskellige måder. Løsningen er meget holdbar, og den er let at overfladebehandle på forskellige måder, eksempelvis gennem maling eller lakering. Der findes dog som sagt mange andre materialeløsninger.

Greb – ikke bare til køkkenet! Fungerer til kommoder, garderobeskabe og meget andet!

”Hvad ligger der i et navn? Det, vi kalder en rose, ville dufte lige sødt, hvilket navn det end havde”. Citatet stammer fra Shakespeare, en af verdenshistoriens bedste digtere. Der er dog en lille forskel på en rose og et køkkengreb, men faktum er, at Shakespeares ord også passer ind i denne sammenhæng. Pointen er, at blot fordi noget kaldes et køkkengreb, betyder det ikke nødvendigvis, at det bare er et køkkengreb. Det er mere end som så og kan anvendes til mange forskellige ting. Ting, som ikke nødvendigvis har noget at gøre med køkkener og køkkenlåger eller skuffer.

knoppar på byrp

Kommoder & skriveborde

Der findes en masse forskellige køkkengreb og knopper i vores varesortiment. Det har vi påpeget tidligere, og vi kommer sikkert til at påpege det igen! Denne variation indebærer flere ting, hvoraf en af de vigtigste er, at de slet ikke er begrænset til anvendelse i køkkenet. Tværtimod. Mange af dem, specielt knopperne, passer mindst lige så godt til din gamle kommode, som har brug for nye knopper, eller greb. Blot fordi det sælges som et køkkengreb, betyder det ikke, at du skal anvende det som et sådant. Kig lidt rundt – med et åbent sind. Sandsynligvis finder du greb og/eller knopper, som passer til din kommode eller dit skrivebord. Måske tilmed bedre end de greb og knopper, som allerede sidder på møblet?

Garderober

Køkkengreb er heller ikke begrænset bare til møbler, men kan også passe til mange forskellige slags garderobeløsninger. Hvordan ser det ud med dine garderobevalg i boligen? Hvilke greb og/eller knopper har du valgt, og er du stadig glad for løsningen? Hvor praktiske er de? Måske er det tid til at skifte til køkkengreb, trods navnet.

Holdbarhed og robusthed

En fordel ved at benytte sig af greb og knopper, som egentlig er tiltænkt køkkenet, er, at disse er udviklet til at være holdbare og robuste. Årsagen er enkel – køkkenlåger og skuffer åbnes og lukkes i en uendelighed, samtidig med at køkkenet er et mere ”udsat” miljø. Mange køkkengreb og knopper fremstilles i enten aluminium, rustfrit stål eller legeringen zamak. Alle tre er meget holdbare materialer, hvorfor de kan anvendes sammen med mange forskellige materialer.

Der findes en hel masse andre anvendelsesområder, med tanke på robustheden. Tænk efter: Hvor tror du, at denne type robuste og holdbare greb og knopper passer ind i din bolig? Der findes sikkert mange møbler og døre, hvor de passer perfekt ind.

Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til køb af køkkengreb og køkkenbeslag.

Produkter
Kundeområde
SvenskaDansk